Kommunikation og lobbyisme i EU - EU studietur i Bruxelles

17. marts 2011

Tilmeld

Se program, billeder og artikler fra studieturen til Bruxelles i 2010 


studietur1  studietur2  studietur3 


Vær forberedt, når Danmark overtager EU formandskabet i første halvår af 2012.
Hør hvordan virksomheder og organisationer intensiverer
kampen om politikernes opmærksomhed for at få indflydelse på lovgivningen.

Hør hvordan politikerne arbejder på at sikre dialogen med borgerne.
Få indblik i hvordan parlamentarikere, journalister og lobbyister arbejder i EU.

Dansk Kommunikationsforening gentager succesen fra 2010 og inviterer DKFs medlemmer
med på studietur i foråret 2011. Turen arrangeres i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark samt Besøgstjenesten i Generaldirektoratet 'Uddannelse og Kultur'.
Turen byder på møder med embedsmænd, politikere og spindoktorer
i EU-Parlamentet og EU-Kommissionen.


Du møder bl.a.

Morten Løkkegaard

MORTEN LØKKEGAARD, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre siden 2009, journalist og tidligere tv-vært. Morten Løkkegaard er næstformand i Kultur- og Uddannelsesudvalget og har bl.a. været initiativtager til en EU- betænkning, der sætter fokus på hvordan god kommunikation kan bringe borgerne tættere på EU.



Dan-Jørgensen85x100.gif

DAN JØRGENSEN, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne siden 2004. Dan er næstformand for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, og har bl.a. beskæftiget sig med kemikalielovgivningspakke REACH, EU's klimamålsætninger og dyrevelfærd i EU. Dan Jørgensen er flere år i træk af Europabevægelsen blevet kåret som årets debattør og har udgivet: Eurovisioner - essays om Europas fremtid (2006), Grøn globalisering (2007) og Mellem Mars og Venus (2009).

PER FABRICIUS ANDERSEN, souschef i Europapolitisk kontor, Udenrigsministeriet og Udenrigsministeriets kontaktperson for det danske EU-formandskab 2012.


Program

Progammet opdateres løbendende


Hvem kan deltage?
Kun medlemmer af DKF. Deltagerantallet er begrænset. Der er rift om pladserne, så tilmeld dig nu.


Programmet omfatter

  • et halvdagsmøde i København
  • to hele dage med møder i Bruxelles
  • 2 overnatninger i Bruxelles
  • sandwichlunch i Europa-Parlamentet tirsdag
  • frokost i EU-kommissionen onsdag
  • middag med vin tirsdag aften

Øvrig forplejning, transport, flytransport og transfer er for egen regning.


Bliv medlem af Dansk Kommunikationsforening